|
Hotellet
i Båstad
Hotellet er reserverer
os alene når der holdes træf i Båstad.
Her kan du slappe af og være dig selv, tage med på bytur, snakke
alvor, hygge dig og feste i godt selskab med andre transvestitter.
En weekend i Båstad byder altid på et rigt varieret program, og
du vælger selv hvilke tilbud du har lyst at tage del i.
|
Før
var det før:
Hotel Riviera var et skønt lille badehotel bygget i funkisstil
i 1932, og hotellet dannede rammen om de første 21 transvestittræf
i Båstad.

Nu
er det nu:
Og så ser vi frem til en masse dejlige transvestittræf på
det nye hotel. Båstadgruppen har fået en rigtig god aftale med
Hemmeslövs Herrgård som ligger centralt i det dejlige
Båstad. Hemmeslövs Herrgårds historie strækker
sig helt tillbake til 1300-tallet, og åbnede som pension
i 1919.
Hemmeslövs Herrgård er altså et rigtig dejligt sted
at afholde Båstadtræf, og vi håber træffene
i de nye omgivelser bliver en stor succes.
|
|
Kom
til Båstad
|
Båstadtræffet
er også et tilbud til dig
Båstadtræffet
har vokset sig stort og stærkt i årenes løb, og er i dag så populært,
at hotellet melder alt optaget 3-4 uger før den aktuelle weekend. I
dag er det en fælles skandinavisk Båstadgruppe
som står for arrangementet, og træffet er et åbent tilbud til
alle transvestitter som har lyst til at deltage.
Båstad
ligger blot 2 timers kørsel fra København, men alligevel har danske
transvestitter haft svært ved at finde vej til Båstad. Ud af de
80 gæster ved Båstadtræffet i maj måned 2004 var vi helt nøjagtigt
3 som kom helt ovre fra Danmark. Og vi havde det pragtfuldt sammen
med alle de dejlige svenske og norske veninder, som kommer fra
nær og fjern for at deltage i dette træf. Hvorfor
der ikke kom flere danske transvestitter til dette dejlige skandinaviske
transvestittræf skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er der sikkert
lige så mange forklaringer på, som der er danske transvestitter.
Nogle af dem jeg har hørt er:
Det er simpelthen
for langt væk. Det er vist nok et lukket arrangement. Det er alt
for mange dage. Det er at overskride mine grænser. Det er også
alt for dyrt. Det er bare ikke noget jeg har lyst til.
Selv
har jeg været meget glad for at deltage ved disse træf.
Jeg finder det utrolig inspirerende at komme ud af de vante rammer,
og synes det er herligt at møde en masse dejlige svenske og norske
transvestitter. Derfor har jeg lyst til at fortælle dig noget
konkret om træffet, og måske være med til at sætte ord på nogle
af dine overvejelser for og imod. Hvis du så får lyst til at deltage
ved Båstadtræffet fremover kan jeg kun glæde mig på dine vegne.
Der venter dig en dejlig oplevelse.
Men det er jo din egen beslutning - og kun din. Jeg har taget
min egen beslutning, og glæder mig hver gang til at komme af sted.
Og en ting er sikkert: Også du er meget velkommen i Båstad.
Båstadtræffet
er åbent for alle som ønsker at deltage, uanset om du er medlem
af en forening eller ej, ud fra idéen om at vi alle her har mulighed
for at mødes på kryds og tværs; skabe nye kontakter og venskaber,
og udveksle tanker og synspunkter i en afslappet atmosfære, hvor
der er god tid til blot at være sig selv og nyde hinandens selskab.
Selv ser jeg det som en skøn lille ferie, et dejligt pusterum
midt i en hektisk hverdag. Altså det diametralt modsatte af de
ofte alt for stressende byture i weekenden, hvor jeg føler jeg
skal nå at opleve det hele på alt for få timer.
Om
der er alt for langt til Båstad må jo være op til den enkelte
at vurdere. Nogle kommer i bil fra det nordlige Sverige og Norge.
Et par har oven i købet campingvogn med og får en ferietur ud
af det. En transvestit fra Stavanger har fundet ud af, at det
nemmeste er at flyve fra Stavanger til København, og tage toget
videre op til Båstad. Fra Jylland kan du vælge hele to færgeruter
til Sverige: Frederikshavn-Gøteborg og Grenå-Varberg. Øresundsbroen
har gjort det utroligt nemt for mange af os at komme til Sverige,
og fra Malmø er der en times kørsel i bil. Selv tog jeg med toget
fra København til Båstad denne gang. Det tager to timer. Fra Nordsjælland
kan du tage færgen fra Helsingør til Helsingborg, og en halv time
efter er du fremme ved hotellet i Båstad.
Hvor kommer du fra? Hvad holder dig tilbage fra en dejlig oplevelse?
|
|
Turist i Båstad |
Magasin Båstad
Bjärehalvön 2004
Båstad
og Bjärehalvön er et af Sveriges mest populære ferieområder. Båstad
Turist udgiver et sommermagasin Magasin Båstad Bjärehalvön, som
udkommer i et oplag på 30.000 og husstandsomdeles til alle fastboende
og sommerhusgæster.
Nu tænker du sikkert: Hvad kommer det dog mig ved?
Jeg skal til trænsetræf i Båstad, ikke på sommerferie.
Men prøv nu alligevel at læse videre.
I
maj 2004 blev jeg kontaktet af redaktøren Lina Andréasson som
gerne ville bringe en af mine artikler i magasinet. Hun havde
været inde på min hjemmeside, og fundet min side om Båstad, og
her var hun faldet over den artikel jeg skrev om min første tur
til Båstad. Det var den hun gerne ville have lov at bringe da
hun synes jeg har en entusiastisk og underholdende måde at fortælle
på.
I
sin mail skrev hun denne dejlige hilsen:
Jag gör ett sommarmagasin för Båstad och när jag läste din text
tyckte jag att den på ett så bra och positivt sätt speglade orten.
Precis så som du skrev tror jag att många av oss här vill bli
uppfattade. Dessutom kände jag igen stämningen från mina utflykter
med tjejgänget som jag umgås med och det fick mig att skratta
gott åt dina beskrivningar av inköpsrundan bland Båstads små butiker.
Så brukar vi ha det i Smögen. Jag är mycket glad över att du vill
medverka i mitt Magasin och hoppas att vi kan träffas om du kommer
tillbaka i september.
At
få den form for ros af en professionel journalist er jo noget
der gør en helt glad om hjertet, og naturligvis gav jeg hende
lov til at bringe artiklen i sommermagasinet. Da
jeg modtog magasinet blev jeg vildt imponeret over den flotte
standard det holder. Format, papirkvalitet og et sideantal på
144 sider gør at det kan sammenlignes med et månedsmagasin, som
f.eks. Magasinet Q. Og her fik jeg altså et dobbeltopslag med
billede, samt information om det kommende Båstadtræf. Tidligere
hed artiklen "De forklædte meloners paradis" og den
kan du læse nederst på denne side. Af pladshensyn måtte vi droppe
anekdoten om melonerne, og artiklen blev omdøbt til "Transformation
och pigeferie i Båstad."
Oplaget er som nævnt på 30.000.
Det er immervæk mange læsere at få i tale med en positiv artikel
om transvestisme. At jeg ydermere via min artikel er med til at
styrke Båstads profil som et sted der kan rumme mangfoldighed
og udvise tolerance er en helt pragtfuld fornemmelse.
Magasin
Båstad Bjärehalvön kan rekvireres hos Båstad
Turist
|
|
Første gang i
Båstad
|
De
forklædte meloners paradis
Mia
fortalte en herlig historie da vi mødtes første gang i Båstad.
For et par år siden havde Helène Chantal inviteret til sommerfest
i Göteborg, og Mia og Sara drog gennem byen i deres hotteste outfit.
Både på deres vej til og fra festen var der mange som kikkede
efter de to piger, men ikke ret mange som kom med direkte kommentarer.
På deres natlige vej hjem fra festen passerede de et lettere beruset
selskab ved en parkeringsplads, og en af dem spurgte Mia: Ӏr
du transvestit?” Og hun svarede: ”Nej, jag är en förklädd melon!”
Resten af vejen hjem til deres hotel græd de to veninder af grin
over hendes skøre replik så makeuppen var ved at gå i opløsning.
Vi var flere som tog hendes muntre replik til os, og under hele
weekendtræffet var vi alle sammen Forklædte Meloner.
Jeg
havde alle tiders oplevelse da jeg for første gang deltog i et
transetræf. Egentlig havde jeg altid sagt, at jeg ikke havde den
allerstørste lyst til at være sammen med mange transvestitter
mere end et par gange om måneden, og jeg havde også i mange år
bildt mig selv ind at et stort transetræf overhovedet ikke havde
min interesse. Hvad skulle jeg dog dér når jeg altid havde færdedes
frit i byens natteliv som pige og haft det sjovt sammen med en
hel masse skøre og dejlige mennesker af de mest mærkværdige køn?
Da jeg så for et par år siden havde et par ekstra feriedage og
godt kunne få fri til at tage til Båstad, begyndte jeg igen at
overveje hvordan det ville være at deltage i et stort transetræf.
Jeg kunne ikke rigtig blive ved med at holde på at det ikke var
noget for mig når jeg aldrig havde prøvet at være med, vel? Så
jeg tog en rask beslutning. Kontaktede værtsparret Åsa og Bengt
på Hotel Riviera og bestilt et værelse. Nu skulle det afprøves.
Allerede onsdag morgen tog jeg toget til Malmø og kørte videre
til Båstad sammen med Sara og Daniela. Jeg havde nemlig lovet
Sara at hjælpe hende med alt det praktiske når nu jeg alligevel
kom, da hun efterhånden var kommet til at stå ret alene med meget
omkring selve arrangementet.
Det var simpelthen alle tiders weekend. Alle mine forbehold blev
på smukkeste vis gjort til skamme, og jeg havde det som en fisk
i vandet hele weekenden. De svenske og norske transvestitter,
plus de danske veninder jeg mødte heroppe for første gang, var
utroligt søde og åbne at snakke med; og der blev tid til både
fest og farver, alvorlige snakke i en stille sofakrog, og ikke
mindst nogle dejlige ture langs stranden. Hotel Riviera lå
midt i en stor strandpark kun 100 meter fra den smukkeste sandstrand.
Vejret var fantastisk. Sommeren startede denne første weekend
i maj måned. Solen strålede fra en skyfri himmel, og om onsdagen
var vi kun 5 i alt, plus værtsparret Åsa og Bengt, som er et par
utroligt søde og dejlige mennesker. Adele havde taget en hel uges
ferie og indlogeret sig allerede om søndagen. Mia var kommet en
dag før os, og vi hyggede os på den solrige balkon til meget sent
onsdag eftermiddag. Snakken gik lystigt og den ene flaske kølige
hvidvin efter den anden blev fremtryllet på forunderligste vis.
Om aftenen blev vi enige om at gå ud og spise på en hyggelig lille
restaurant. Jeg undrede mig lidt over at en hel del butikker og
restauranter hed et eller andet med Malen til fornavn da jeg troede
jeg var i Båstad; men fandt ud af at der ligger en lille by ved
navn Malen lige før man kommer ind til Båstad. Malen eller ej;
maden var god og den søde unge pige som serverede for os var ét
stort smil under vores hyggelige middag. Vi underholdt vist også
både hende og de andre gæster til noget der lignede smertegrænsen
for ømme lattermuskler.
I løbet af torsdagen ankom der en hel del mandfolk med kæmpestore
kufferter; for kort tid efter at dukke op på vores hyggelige lille
balkon som de smukkeste kvinder; og om fredagen var næsten alle
kommet. Også en del som talte dansk, dette mærkeligt klingende
sprog som jeg næsten havde glemt midt i den sjove og spændende
snak som for det meste foregik på svensk og norsk omkring ørerne
på mig. Jeg var jo draget til Sverige for at snakke med Nordmænd,
og jeg tror jeg fik snakket og hygget mig sammen med de fleste
i løbet af weekenden på mit fuldstændigt kaudervælsks sammenblandede
skandinaviske sprog.

Fredag
aften havde Sara på mit forslag arrangeret et modeshow med second
hand tøj, og jeg var naturligvis én af de seks piger på catwalken.
Nej, ifølge Sara var jeg supermodellen som reddede showet, fordi
det lyste ud af mig at jeg havde det pragtfuld oppe i spotlyset
og elskede at føre mig frem på podiet. Hvilket skarpsyn! Hvor
får hun det fra? Bodil, Eva, Mia, Sara, Suzette og jeg kombinerede
tøjet på kryds og tværs og susede frem og tilbage på podiet og
fremviste vores kreative sammensætninger til stor moro for både
os selv og de potentielle købere i salen, og de næste par timer
gik med at prøve alt det viste tøj, snakke, grine og give gode
råd og vejledning om hvad der klædte den ene og den anden bedst.
Salget gik vist ganske godt, og mange af pigerne fik suppleret
garderoben med en hel del nyt smart tøj til en billig pris.
Senere på aftenen fik jeg verdens smukkeste kompliment af en svensk
veninde. Hun sagde at jeg havde en stråleglans af glæde omkring
mig. Hvad kan man gøre andet end kvittere med et kæmpe knus og
sige tusind tak for komplimenten. Og jeg havde det ganske rigtigt
pragtfuldt midt i dette interskandinaviske sammenrend af dejlige
og glade mennesker.
Lørdagen gik derudaf med diverse foredrag og salgsudstillinger,
og sidst på eftermiddagen var vi ret mange piger som drog af sted
på en meget sjov bytur ind til Båstad for at handle ind hos lingeributikken
Miss Elly og den vildt fede modebutik Catwalk. Sidstnævnte havde
hjembragt det skønneste pigetøj fra Frankrig og Italien, og det
til helt vanvittigt høje priser. Alt tøj i butikken lignede en
million svenske kroner og kostede også derefter! Men der er jo
ikke noget at gøre når pigerne først er kommet på shopping og
kreditkortene ligger og lokker øverst i dametaskerne.
Hos Miss Elly købte jeg en vanvittig smuk og lækker sort blonde-BH,
og for at sænke gennemsnitsprisen lidt købte jeg endnu en sort
transparent BH til kun den halve pris. Så blev der altså også
lige plads i indkøbsposen til et længe ønsket elastisk taljekorset
og et par supersmarte sorte italienske laksko.
Allerede på vej ind ad døren til Catwalk faldt jeg i svime over
verdens smukkeste bluse til den horrible pris af næsten 1000 Skr.
Men jeg måtte simpelthen eje den, og da vi efter en masse grin
og prutten om prisen landede på 750 Skr. slog jeg til, kørte lynhurtigt
mit efterhånden noget tyndslidte VISA kort gennem terminalen inden
nogen af os kunne nå at fortryde handelen. Jeg var jo på pigeferie,
og alle de kedelige kontoudtog og havregrøden bliver man heldigvis
først konfronteret med når man kommer hjem igen.
Lørdag
aften var alle tiders festaften. Så vidt jeg husker var vi næsten
60 gæster til gallamiddagen om lørdagen, og alle pigerne havde
gjort sig ekstra smukke for at fejre den sidste aften sammen.
Efter at have ’minglet’ en times tid i baren og sikret os at alle
var vel ankommet, skulle vi trække en nummereret seddel op af
en høj hat for at finde vores bord. Bodil, Lis og jeg trak nr.
8. Desværre var der kun dækket op på syv borde og vi måtte trække
en gang til. Jeg dykkede rask ned i den høje hat, og til stor
morskab for alle trak jeg nr. 8 en gang til. Nå, tredje gang er
jo som bekendt lykkens gang, og vi fandt alle en plads ved de
smukt pyntede borde.
Aftenens festmenu var utrolig lækker, og snakken gik lystigt ved
alle bordene. På et tidspunkt blev der delt stemmesedler ud. Vi
skulle nu i gang med at kåre Miss Båstad Open. En afstemning der
er lige så åben som navnet antyder, da der absolut ingen regler
findes. Vi skulle bare stemme på den person vi havde allermest
lyst til at tildele titlen Miss Båstad Open. Sara Lund blev den
suveræne vinder af titlen, med Kaja Mostad og Mia Svensson på
en delt andenplads, og hun blev dermed behørigt hyldet for sit
store engagement i dette weekendtræf. Alle havde en skøn aften
og hyggede sig sammen på tværs af diverse sprog og foreningsgrænser,
og festen fortsatte vist til omkring ved 3-tiden om natten.
For nogle af os trak morgenkaffen gevaldigt langt op ad søndagen,
mens de arme stakler som havde mange timers kørsel hjem til Norge
og det nordlige Sverige var stået vanvittigt tidligt op og havde
fået pakket færdigt inden jeg overhovedet fik øjne og fandt frem
til kaffebordet.
Søndagen er den store hjemrejsedag, og nu myldrede det igen med
mænd og store kufferter på parkeringspladsen, og der blev hilst
farvel og givet knus i en uendelighed med ønskerne om at mødes
igen til næste træf i Båstad. Selv var jeg så heldig at kunne
blive og nyde den dejlige sommersøndag fuldt ud, da Sara og Daniela
først ville køre hjem til Malmø sidst på eftermiddagen.
Et
stort knus til Aasa Aurora, Adele, Aina, Anette, Ann-Christin,
Bodil, Caroline, Christina, Daniela, Erna, Eva, Gerty, Helène,
Helle, Henriette, Jeanette, Kaja, Lis, Madeleine, Maud, Mia, Michaela,
Michelle, Randi Beate, Sara, Susanne, Suzette - og alle jer andre
pragtfulde piger som gjorde dette mit første Båstadtræf til en
helt vidunderlig oplevelse.
Det var pragtfuldt at være sammen med så mange glade og harmoniske
transvestitter; og jeg tager helt sikkert til Båstad
igen for at holde kontakt til mine dejlige svenske og norske
veninder.
|