

|
I maj måned 2002 fik transvestitforeningen TiD en henvendelse fra Bianco Footwear: "Vi
skal i gang med at fotografere Bianco sko til vores efterår/vinter
kampagne. Til den kampagne vil vi gerne fotografere transvestitter
i Bianco sko. Vores pay off er "He didn't know about our mens
collection". Vi ønsker ikke at latterliggøre transvestitter,
men at fremhæve forskellighederne i vores samfund. Fotografen har
et ønske om at fotografere modellerne i hverdagsagtige omgivelser,
evt. deres eget hjem. Jeg ved ikke, om I kender den verdensberømte
fotograf Annie Lebowitch som blandt andet har fotograferet for bladet
Rolling Stones. Det er i den stil vi ønsker at lave kampagnen. Vi
ønsker at skabe et naturalistisk/realistisk billed univers. Billederne
vil blive brugt til alt slags annoncering for Bianco Sko. Der vil
blive trykt en brochure, annoncer i blade og plakater i Biancos butikker.
Billederne vil også blive benyttet i Sverige & Norge. |
|
Biancos
henvendelse blev ret livligt kommenteret ved et af vores møder i
foreningen. Nogle mente det var alt for kommercielt, nogle mente at det
vist var ok, men alligevel ikke lige noget for dem. Og nogle af os sagde
ja lige på stedet! En ny sjov idé skal
jo gribes i flugten.
Bianco Girl: Charlotte Lyngquist Foto: Casper Sejersen |
|
|
Fotografen Casper Sejersen
kom sammen med en stylist hjem til hver enkelt af os for at
få en klar fornemmelse af hvem vi er som personer, hvordan vi ønskede at
præsentere os selv på billederne og i hvilke omgivelser vi skulle
fotograferes. Han ville vise andet og mere end et stereotypt billede af
transvestitter. Han ønskede at
skabe et personligt udtryk. At vise os som seks meget
forskellige mennesker med det til fælles at vi alle er transvestitter. Det lykkedes.
De seks fotografier er stærke og smukke og viser os som seks utroligt selvstændige
personer. Bianco Girl: Henriette Sørensen Foto: Casper Sejersen |
|
|
Og så rullede reklamekampagnen ellers derudaf.
Kataloger, plakater og reklamepostkort blev trykt, der blev indrykket helsides annoncer i diverse ugeblade, og
overalt var reaktionerne positive. Kampagnens succes kom helt og aldeles bag på
både dem og os. Flere af Biancos forretninger oplevede at kataloger og reklamepostkort blev revet væk af begejstrede
kunder, og for første gang i firmaets historie måtte de gå i gang med at
trykke nye kataloger så forretningerne havde dem i hele den planlagte periode. Bianco
var helt overvældet over den positive respons på denne kampagne, og nye
idéer kom på banen. Bianco Girl: Jackie Madsen Foto: Casper Sejersen |
|
| Vi
blev tilbudt at deltage i et modeshow for Bianco i forbindelse med
åbningen af en ny natklub, Watch i Århus. Modelhonoraret
ændrede vi til et ophold på Hotel Royal hvor showet foregik, fuld
forplejning og rejseomkostninger betalt + kravet om samme makeup-artist,
samt en professionel koreograf. Alle vore ønsker blev accepteret,
og med stor hjælp fra en professionel koreograf fra Elite Models trænede
vi to dage i at gå catwalk. Så susede vi mod Århus og indtog Watch
med et stort smil og hjertet helt oppe i halsen. Det var en helt vild
fed oplevelse at "være på" og en succes for både os og Bianco.
Også to trendshows
i City 2 og på Fisketorvet var vi med i. Hver gang mødte vi positiv
respons for vores måde at synliggøre transvestitter. Bianco Girl: Rebecca Holm Foto: Casper Sejersen |
|
|
Vores indsats for Bianco fik en flot finale i Cirkusbygningen
i oktober. Her var vi piger Bianco Footwears gæster ved en gallaaften med ca. 2000
indbudte gæster. Der var dømt rendyrket galla, og naturligvis sad vi på 1.
række sammen med alle de andre kendisser. Denne aften kåredes Årets nye danske navne indenfor
musik, sport,
litteratur og kunst, samt Årets Crossdresser. Bianco Footwear havde, inspireret
af reklamekampagnens store succes, lanceret en crossdresser
konkurrence i deres butikker i hele Skandinavien. Mænd kunne deltage ved at møde op i butikkerne
og få lagt makeup, blive transformeret til
kvinde, blive fotograferet og vinde titlen Årets Crossdresser. Bianco Girl: Sara Lund Foto: Casper Sejersen |
|
|
Man kan vist roligt sige vi fik gjort transvestisme synlig ved at deltage i denne reklamekampagne. Virkeligheden er jo at hver gang vi vælger at være synlige får vi altid positive reaktioner fra omverdenen. Jeg kan kun glæde mig over den næsten entusiastiske stemning som har bredt sig blandt mine medsøstre, og alle de gode forslag og idéer der er kommet myldrende i kølvandet. Positive oplevelser giver jo bonus i form af gode reaktioner. De har det heldigvis med at brede sig som ringe i vandet. Husk på at accepten er indenfor rækkevidde og venter på at tage imod os med åbne arme. Alt det kræver er blot lidt mere synlighed fra vores side. Så lad os få mere af den slags, tak. Kærlig hilsen Rebecca the Bianco Girl Bianco Girl: Susanne Thomsen Foto: Casper Sejersen |
|
| Efterskrift: Deltagere ved Bianco Footwears Crossdresser konkurrence på Fisketorvet |
|
|
”Vores
målsætning er at få flere store størrelser inden for de næste to år”,
sagde René Piper Laursen, direktør for Bianco Footwear,
tilbage i 2000. Rent
faktisk er der i dag flere og flere kvinder som bruger sko str. 41 eller
derover, og de har fuldstændigt det samme problem som mange
transvestitter. De moderigtige sko kan ikke købes i din størrelse,
eller også skal du rejse land og rige rundt til specialforretninger og
betale i dyre domme for dem.
Politikens checkliste lørdag den 16. september 2000 så således ud:
|