Butterfly Club blev lanceret i efteråret 1998 og gik lynhurtigt hen og blev mødestedet for alle transvestitter, som havde lyst til at komme ud i byens natteliv og møde andre mennesker.
Via annoncer i Politiken gjorde vi opmærksom på vores arrangement, for at komme i kontakt med mænd og kvinder som holder af at være i selskab med livsglade transvestitter.

Butterfly Club var kort fortalt et tilbud om en sjov aften i byen. Her var intet krav om medlemskab af foreninger eller lukkede klubber med dyre medlemskaber og alt det dér.

Butterfly Club var simpelthen et åbent arrangement den første fredag i måneden hele året rundt.

Vores motto var ganske enkelt: "Kom hvis du har lyst"

Kærlig hilsen
 Charlotte Lyngquist, Jannis Valmin og Rebecca Holm
Initiativgruppen bag Butterfly Club

 

Butterfly Club fandt du på Never Mind, Nørre Voldgade 2
Never Mind www.nevermindbar.dk

 

Butterfly Club blev startet på initiativ af tre transvestitter som elskede at gå i byen og more sig. Baggrunden var ganske enkelt den, at vi var mange der savnede et hyggeligt sted at mødes, når vi gik i byen. Snakken gik livligt blandt veninderne, alle syntes at der burde gøres noget, altså at nogen burde gøre noget, og i stedet for at deltage i brokkeriet over de manglende muligheder valgte vi at tage udfordringen op, og gøre noget ved situationen.
Jannis kendte på forhånd Kirsten, som netop havde åbnet Never Mind. Kirsten var selv transvestit, stedet var hyggeligt og vi følte os velkomne derinde, og så var der jo ikke langt fra ord til handling. Vi tog en snak med hende, og så var Butterfly Club en realitet. Jamen, hvor svært kan det være?

Fra efteråret 1998 til efteråret 2007 holdt Butterfly Club til på Never Mind hver den første fredag i måneden, og vi havde mange dejlige oplevelser i de år. Vi gjorde den berømte lille forskel, vi fik gjort en masse transvestitter trygge ved at tage ud i byens natteliv for første gang, og det var det hele værd.
Men intet varer som bekendt ved i denne verden. I takt med at pigerne blev trygge ved at gå i byen, fik de helt naturligt lyst til at smutte videre ud i nattelivet. Samtidig var vi så heldige at der dukkede nye spændende steder op i det københavnske natteliv, steder som Madame Arthur, Blender, Code og Foxy, hvor transvestitter frit kunne udfolde sig ud i al deres pragt. Så efter 9 år valgte vi at folde vingerne sammen og føje vores lille sommerfugl til transvestitternes historiebog, som et af de gode kapitler vi selv var med til at skrive.


 
Da Færgen Sjælland kuldsejlede på Butterfly Club

Jeg må altså lige fortælle dig en lille historie om en af de sjove aftener vi har haft på Butterfly Club. Og dét ved en tilfældighed, som bare viser at ikke alt her i tilværelsen kan planlægges. Det sker bare! 
Kirsten, som ejer Never Mind, afholder nogle gange firmaarrangementer fredag eftermiddag fra kl. 16.00 - 22.00, hvorefter stedet åbner som sædvanlig. Denne aften havde personalet fra 'Færgen Sjælland' hygget sig hele eftermiddagen og havde bestemt ikke lyst til gå hjem kl. 22.00. Så da vi to små uskyldige piger, Jannis og jeg, intetanende trådte ind af døren, blev vi modtaget af 30 - 40 meget glade og meget fulde unge mennesker som festede på livet løs. Og de tog imod os med åbne arme. Det var simpelthen herligt. Hele aftenen havde jeg en meget sød, meget fuld, meget kærlig og vanvittig ung kokkeelev som opvartede mig og bød op til dans hele tiden, og da vi absolut måtte drikke dus spurgte han meget høfligt om han nu måtte sige du til mig. Det syntes jeg egentlig var i orden i betragtning af at han allerede havde gjort det i flere timer.
 
Sjovt var det også at se hvordan de næste transvestitter som ankom tacklede situationen med en vis forbavselse. Men der hjalp ingen kære mor, end ikke at gemme sig i det fjerneste hjørne. De unge glade kavalerer havde sat sig for at vi var aftenens dronninger, ville snakke med os og byde os op til dans, og en meget smuk indisk udseende tjenerelev med de mest svømmende brune skovsøer af et par mandeløjne satte sig for at han ville kysse os alle sammen. Og intet kunne standse ham! Unge mænd med brune øjne kan være frygteligt insisterende.
Da de fleste transvestitter havde fået stuvet sig sammen i den eneste ledige sofakrog med bord i midten, hvor de sad som i en skruestik, endte det med at han kort og godt kravlede op på bordet midt imellem flasker og glas og gav alle et ordentligt smækkys! Så var der altså også en der mumlede noget om at dette sted vist var lidt for hardcore! Ok, nu er vi jo nok nogle stykker som har en lidt anden opfattelse af hvad hardcore er for noget sjovt noget; men der var vist en lille grænse der blev overtrådt i denne situation. 
Sådan kan (natte)livet være så uforudsigeligt. Jo, livet er farligt. Det var simpelthen en forrygende aften med en fantastisk dejlig og positiv stemning. Og så ble' vi kysset på!

 

 


Livsglæde og dejlige transvestitter
 

Jeg vil bare fortelle er att det vore sjovt at treffe nogle af vores danske veninder på Never Mind når vi varit i dronningens by. Kram ifrån Susanne i Sverige

hi Rebecca, just to tell you that i was out in Never Mind on saturday and didnt get any further that night because i was having such a good time there. Yvonne

Tak for en rigtig hyggelig aften/nat på Butterfly i fredags og 
den gode modtagelse vi fik - både til dig og Jannis. Det var 
en rigtig god aften med masser af dejlige transere.

Kærlig hilsen Marianne

 

Hej, jag var inne på Never Mind och "pröva mina vingar" dvs jag kom ut ur garderoben för första gången på Butterfly Club i Köbenhamn. 
Vänliga hälningar Rebecca Q

 

 
Vellykket udflugt på natklubben Butterfly Club

Fredag aften arrangerede udflugtsgruppen en tur for medlemmerne af FPE-NE på natklubben Butterfly Club i Københavns centrum. Det blev en meget vellykket tur, hvor vi var 6 FPE’er (heraf 2 helt nye), der blev godt modtaget af Rebecca og Jannis, der står for det månedlige natklubarrangement. En stor tak til de to for deres gode måde at tage imod os. Udover os 6 var der et tilsvarende antal fra TiD, og lidt flere fra FPE-S og FPE-NE/Sverige, der alle kom fra det sydlige Sverige. Det blev derfor til en hyggelig og festlig aften, hvor der blev snakket og hygget på tværs af foreningsgrænserne. 
Selv om der ikke er arrangerede udflugter til natklubben igen de første par måneder, taler vi om en gentagelse på et tidspunkt  - og ellers kan vi da varmt anbefale at kigge ind på Butterfly Club på egen hånd. Kærlig hilsen Marianne

 

 

 
En tør kop kaffe

En aften jeg var inde på Butterfly Club sammen med et par af mine venner havde vi en ret forrygende og temmelig stakåndet oplevelse. Vi var kommet tidligt på aftenen, og da der ikke var ret mange gæster endnu sad vi og hyggesnakkede med bartenderen. Pludselig blev døren slået op, og ind kom en transvestit, som… ja, hun indtog bare lokalet med den største selvfølge. Hun var en ret flot og gennemført fetich transvestit som trodser enhver beskrivelse, hvilket jeg derfor vil afholde mig fra. Men da hverken Claus eller Allan er tabt bag en vogn når det gælder om at snakke med sjove mennesker blev hun hurtigt et festligt indslag i vores selskab, og så kørte det bare derudaf. 
Hun insisterede på at hedde Lolita, for som hun sagde: ”Patterne er pustet op med silikone og ventilen hænger forneden. Se selv!” hvorefter hun trak lidt op i den mere end lårkorte, selvlysende kjole. Og ganske rigtigt. De selvsiddende strømper dækkede absolut intet! Claus og Allan hvinede af fryd, og jeg fik hikke af grin. Lolita snakkede uanfægtet videre som om hun bare havde fortalt hvad klokken var, og alt imens hun rettede lidt på kjolen ville hun vide hvor jeg ellers kom i byen da hun ikke mente hun havde set mig før, hverken på Manifest eller nogle af de andre fetichklubber. Da jeg fortalte hende jeg var medlem af en transvestitforening, brød hun ud i et kæmpehvin: ”Guuud, er du med i den kaffeklub? Ja altså, undskyld udtrykket, men jeg forstår ikke det med al den foreningskaffe! Søde veninde. I sku’ springe kaffen over og få lidt gang i hormonerne. Det er sku’ meget sjovere!” 
Her kunne det naturligvis have været på sin plads at at tage en snak om hvor forskelligt vi opfatter os selv i vores pigerolle, men det var helt åbenlyst ikke det rette forum. Så vi valgte bare at hænge på og tage det som en oplevelse, og bestilte i stedet for en omgang øl mere. Min hikke havde efterhånden fortaget sig lidt og Lolita var bestemt ikke færdig med at udbrede sig om sit syn på tilværelsen som transvestit: ”Prøv at gå ind på scor.chatten, skat! Jeg siger dig der er gang i den! Der er 100 translovers pr. gennemført trans. En fandens masse gifte og en masse unge. Og flere af dem spørger hvor en translover kan møde transer”. 
Jeg kom med en lille bemærkning om at det bl.a. var en af de ting vi mente kunne ske her på Butterfly Club; men Lolita havde sin helt egen mening om den sag: ”Jeg tror ikke der kommer mange translovers her. Det er jo en bøssebar, og de fleste af de mænd som er vilde med transer opfatter sig selv som vanvittigt heteroseksuelle. De nægter simpelthen at opfatte sig selv som bøsser eller bare en lille smule biseksuelle. Derfor siger jeg altid at de skal gå på Klub Kino i Sommerstedsgade. Der kommer transer og transseksuelle som er interesseret i sex med mænd. Fredag og lørdag er bare gode, skat! Og der er mange mænd der er interesseret. Men man skal være gennemført og have stil og være sexet!" 
Aftenen fløj af sted mens Lolita underholdt både os og alle de omkringsiddende gæster, samtidig med at hun flirtede flittigt til højre og venstre. ”Det er bare for at holde mig i form. Jeg har jo mit gode navn og dårlige rygte at tage hensyn til”, sagde hun meget snusfornuftigt. Vi var efterhånden blevet temmelig feststemte og blev enige om at tage videre til Amigo Bar i Schønbergsgade, og så ville Lolita også af sted: ”Jeg gider sgu’ ikke sidde her ene og forladt. De er alligevel ikke til noget!” 
Vi hilste farvel til bartenderen og forlod grinende Never Mind. Ude på gaden prajede hun en taxi, gav os nogle kæmpe knus, og det sidste vi hørte til hende var hendes kvidrende besked til den lidt overraskede chauffør: ”Bare kør til Sommerstedsgade. Jeg skal nok sige når vi er der!”, hvorefter hun smækkede bildøren i og vognen snurrede rundt om Jarmers Plads og forsvandt mod Vesterbro. 
Claus og jeg har flere gange siden moret os over vores møde med Lolita. Hun var i hvert fald et festligt bekendtskab som kunne sætte fut i ethvert kaffeselskab. Men som sagt var hun vist ikke så meget til kaffe og kage.

 

 

 
Butterfly Club fejrede fødselsdag med høj cigarføring

Jazzorkestret Maiken & Fjeldtetten spillede op til dans fra omkring midnat til den lyse morgen, og hele aftenen strømmede det ind med både danske og svenske transvestitter for at fejre vores fødselsdag. 
Selv en svensk brud dukkede op denne aften. Susanne havde altid drømt om at se sig selv som hvid brud og havde nu købt en brudekjole. De svenske piger Sara, Daniela og Mia syntes det skulle fejres med maner, og arrangerede en polterabend for hende i København, og de havde været hele byen rundt med den vordende brud inden de dukkede op på Butterfly Club, hvor det myldrede med feststemte transvestitter som på en overfyldt italiensk banegård. 
Der var transvestitter alle vegne: i hyggelig venindesnak i sofakrogene, snakkende og flirtende ved baren og i køen til dametoilettet for at komme ud og checke makeuppen med passende mellemrum. 
Alt i alt må jeg med stor glæde sige at Butterfly Club blev fejret med maner. Selv små fødselsdagsflag på bordene var der sørget for, og havde der været nogle gedigne krystallysekroner i loftet ville der med garanti også have hængt transvestitter der, gyngende frem og tilbage til overhængende fare for alle de andre gæster, alt imens mens de sang fødselsdagsange. 
Da swingorkestret Majken & Fjeldtetten spillede op til dans var der fuld knald på dansegulvet. Denne aften beviste vi til fulde at Butterfly Club på Never Mind er vores sted, nu og her og i fremtiden, og vi ser med glæde frem til de næste mange år hvor Butterfly Club vil være stedet hvor du er sikker på at møde transvestitter med appetit på den festlige side af tilværelsen.

 

 

En god idé blev starten på en helt ny begyndelse
Fra efteråret 1998 til efteråret 2007 holdt Butterfly Club til på Never Mind hver den første fredag i måneden, og vi havde mange dejlige oplevelser i de år. Vi gjorde den berømte lille forskel, vi fik gjort en masse transvestitter trygge ved at tage ud i byens natteliv for første gang, og det var det hele værd.
Men intet varer som bekendt ved i denne verden. I takt med at pigerne blev trygge ved at gå i byen, fik de helt naturligt lyst til at smutte videre ud i nattelivet. Samtidig var vi så heldige at der dukkede nye spændende klubber op i det københavnske natteliv. Madame Arthur, Code, Blender, Be Proud og Foxy åbnede dørene med pomp og pragt, men mange nye steder må lukke igen efter et par sæsoner. Kampen om kunderne kan være rigtig hård i den branche; men i takt med en større åbenhed er der i dag mange steder hvor transvestitter frit kan udfolde sig ud i al deres pragt.
Så efter 9 år valgte vi pænt at folde vingerne sammen og føje vores lille sommerfugl til transvestitternes store historiebog, som et af de gode kapitler vi selv var med til at skrive.
Kælig hilsen Rebecca