Lad mig præsentere mig selv

Lidt om den energi jeg deler...


Dette afsnit ville normalt handle om hvilke uddannelser, kurser, titler & erfaringer vi har med os. 

Men det har jeg så valgt ikke at gøre. 

For jeg tror på vi står på kanten til noget nyt. 

Noget nyt, hvor vi i højere grad, vælger ud fra vores hjerte, vores fornemmelse, vores sanser, vores intuition. Og i mindre grad bruger "hovedet" og vurderer, sorterer, dømmer & vælger efter titler, uddannelser, stillingsbetegnelser & sociale status. For intet på CV´et fortæller om vores autenticitet, som menneske eller i hvor dyb kontakt vi er med os selv eller hvilke overbevisninger vi lever & agerer efter. 


Min personlige livsrejse, har indtil nu budt på lidt af hvert. Men et samlingspunkt og en rød tråd gennem mit liv, har været en dyb interesse i at udvikle mig som menneske og konstant blive en mere kærlig & mere autentisk version af mig selv. Udvikle mig igennem & face mine sår og skyggesider og heale dem ét for et. 

Et arbejde, der fortsætter tiden ud på denne jord & et utrætteligt indre arbejde, der konstant lærer mig om mig selv og dét at være menneske her på jorden, med en energi anderledes end de fleste.  Lige indtil nu. 

For jeg genkender dele af børnenes energi og "modgang" i mig selv. Jeg genkender behovet for at kunne flyve frit, for at kunne bevæge mig uden for tidsrammen og være tilstede i Nuet. Jeg genkender behovet for at gøre op med fastlåse rammer, regler og mønstre & gå på opdagelse i dén eller de overbevisninger der ligger nedenunder hvert levet valg og hver aktivt valgt handling. Jeg genkender et stærkt indre liv af levende billeder, et sansesystem der suger alt til sig & et tydeligt indre kompas, som bare ikke lige lader sig rette ind efter "tidens tand". 

Jeg genkender behovet for ro & naturens betydning for min indre balance og så genkender jeg i særdeleshed behovet for at følge min indre gps, min intuition, fremfor omverdenens idé om hvad der er rigtig & forkert, godt eller skidt. 

Så her får du istedet muligheden for udelukkende at vælge ud fra det DU mærker. 

Fornem min energi. Fornem energien gennem mine ord, mine øjne, mine beskrivelser & hele denne ramme, som jeg har lagt mit fundament på <3 

Stol på, at det DU mærker, er det rigtige for dig og gå så med det. 

Måske siger hele din krop bare "JA!" og fortæller dig, at det netop er mig, der kan og skal tage dig imod dig og/eller dit barn. 

Måske føler du, at der bare er noget der er "off" ved mig, noget som du ikke lige kan sætte en finger på. Stol på din fornemmelse. Stol på dig selv. For det betyder bare, at der står en anden behandler og er klar til at tage imod dig og endnu bedre kan ramme dig, præcis der hvor DU skal mødes & med det DU har brug for lige NU <3 

Til dig, der ved du er landet rette sted. Og til dig, der  tiltrækkes af den energi jeg repræsenterer. Jeg glæder mig uendelig meget til at tage imod dig & møde dig, med alt du har med dig. 

Og så elsker jeg bare den personlige kontakt i mødet menneske & menneske imellem & derfor kontakter du mig bare direkte via mailen:



 kontakt@rebeccaholm.dk.                            


I største kærlighed,
Rebecca Holm